Giv børnene ret til at lege og lære, at drømme og forme, leve og være. Kun der hvor børn kan føle sig trygge, gror det de gamle kaldte for lykke!
Carl Scharnberg

3

Mål- og indholdbsbeskrivelse SFO Koldby Skole

På baggrund af Thisted kommunes overordnede mål- og indholdsbeskrivelse har vi
lokalt i Koldby SFO udarbejdet denne folder. Det er her hensigten at fremme en
udviklings- og læringsbaseret pædagogik, og samtidig sikre kvalitet og udvikling i
forhold til det pædagogiske arbejde.

Koldby skoles lokale mål- og indholdsbeskrivelse skal bidrage til:

  • At gøre det pædagogiske arbejde, der allerede praktiseres i SFO synligt

  • At styrke samarbejdet mellem hjem, dagtilbud og skolens pædagogiske
    medarbejdere

  • At skabe en sammenhængende skolestart, hvor der er fokus på overgang fra
    dagtilbud til SFO, samt på sammenhæng mellem skolens undervisningsdel og
    fritidsdel
  • At have fokus på fælles refleksion og overvejelser omkring dokumentation og
    evaluering af det pædagogiske arbejde

Ud fra ovenstående, Koldby skoles målsætning, tidligere beskrevne mål for SFO og
analyser af kommunens temaer har personale, skolebestyrelse og ledelse udarbejdet,
beskrevet og godkendt mål- og indholdsbeskrivelser af Koldby skoles SFO.

3.1

Temaer

Følgende kommunalt besluttede temaer er indeholdt:


Legen

Sundhed (kost og bevægelse)

Lektiestøtte

Forældresamarbejde/forældreforum

Overgange og sammenhæng mellem dagtilbud, SFO og skole

Børn med særlige behov

Sprog og læsning i et fritidsperspektiv

Digital teknologi

Kommunale og lokale mål- og indholdsbeskrivelser er ikke tænkt som et stationært værktøj, men som et dynamisk udviklingsværktøj, der parallelt evalueres og revideres minimum hvert tredje år. Næste revidering i Thisted Kommune igangsættes ved udgangen af 2027. 

3.1.1

Mål for SFO

Mål for SFO

At sikre udvikling, helhed og sammenhæng i skolebørnenes hverdag. At børn og forældre oplever et sammenhængende forløb mellem undervisnings- og fritidsdel med afsæt i folkeskolens formålsparagraf. At sikre hensigtsmæssige rammer for overgangen mellem dagtilbud, skole og SFO.
4

Tema 1 - Legen (den voksenorganiserede og den selvvalgte aktivitet)

I KOLDBY SKOLES SFO: 

  • ER DET VORES MÅL:
    • at give børnene størst mulig medbestemmelse og indflydelse på deres hverdag i SFO
  • TILSTRÆBER VI: 
    • at børnene i dialog med voksne oplever at have medbestemmelse og indflydelse på deres hverdag
    • at børnene oplever at have ophold i flere forskellige læringsrum, hvor børn og voksne, enten hver for sig eller sammen sætter dagsorden
    • at legen kan være spontant valgt af børnene eller være en voksenstyret aktivitet
    • at legen giver børnene både et læringsmæssigt og socialt udbytte. 

I KOLDBY SKOLES SFO GØR VI FØLGENDE: 

  • børnene inddrages i planlægningen af aktiviteter og kommer med forslag
  • der veksles mellem voksenstyrede "skal" aktiviteter og aktiviteter som tilbud
  • der er i hverdagen plads til, at børnene selv skaber og opbygger lege og aktiviteter på tværs af alder og køn
    leg og aktiviteter skal bygge på inkluderende og ligeværdige relationer, og skabe grobund for nye
  • legen skal stimulere udviklingen af motorik, sprog, fantasi og kreativitet
  • de voksne har respekt for børnenes legerelationer, og de har ret til at sige fra overfor kammerater, så længe det gøres på en ordentlig og respektfuld måde

 

5

Tema 2 - Sundhed (kost og bevægelse)

I KOLDBY SKOLES SFO: 

  • ER DET VORES MÅL: 
    • at skabe og udvikle rammer, der fremmer børnenes mentale og fysiske sundhed, samt deres sociale relationer og trivsel
  • TILSTRÆBER VI: 
    • at sund kost, sportsaktiviteter og bevægelse prioriteres højt og er en naturlig del af SFO'en til fremme for børnenes udvikling, fysisk, psykisk og socialt
    • at børnene inspireres og motiveres til en sund livsstil med glæde og interesse for sund kost, sportsaktiviteter og bevægelse
    • at børnenes sanser og motorik stimuleres
    • at vores fysiske rammer appellerer til sportsaktiviteter og bevægelse

I KOLDBY SKOLES SFO GØR VI FØLGENDE: 

  • udarbejder madplan og tilbereder mad til morgenmad og eftermiddagsmad baseret på varieret og sundhedsfremmende kost
  • er tilmeldt Forenings-SFO og tilbyder herigennem en række forskellige sports- og bevægelsesaktiviteter. Styregruppen for Forenings-SFO planlægger i samarbejde med nærområdets foreningsliv min. 3 aktiviteter hvert skoleår
  • daglige frie og organiserede udendørsaktiviteter på legeplads og udearealer. Her anvendes cykler, gynger, rulleskøjter, boards, sandkasse, klatrestativ, fodboldbaner m.m.
  • størst muligt udnyttelse af udendørs arealer, gymnastiksal, multibane, "Stjernen" og Hørdum Hallen
  • samarbejder med lokale idrætsforeninger
  • aktiviteter med mindfulness og brug af sanser
  • brug af træværksted og sløjd
  • årlig fællestur "ud af huset" til skov eller strand i maj eller juni måned
  • i ferieuger arrangeres forskellige aktiviteter "ud af huset"

 

6

Tema 3 - Lektiestøtte

I KOLDBY SKOLES SFO

  • ER DET VORES MÅL: 
    • at tilbyde pædagogisk rum for støtte til lektielæsning
  • TILSTRÆBER VI: 
    • at børnene selv oplever og tager ansvar for lektielæsning, med eller uden voksenstøtte. 

I KOLDBY SKOLES SFO GØR VI FØLGENDE: 

  • ved børnenes forespørgsel er vi opmærksomme på at skabe rum for lektielæsning og pædagogisk støtte - afhængig af tidspunkt og øvrige igangværende aktiviteter i SFO
  • lektielæsning tilbydes, hvor allerede erhvervede kompetencer skal trænes
  • opfordrer børnene til til lektielæsning, når vi har kendskab til behov, eller når de evt. mangler beskæftigelse
  • tilbyder jævnligt lektielæsning som aktivitet på biblioteket

Lektiestøtte er et tilbud ud fra perspektivet:

"At barnet har lyst, eller kan motiveres til at deltage"
7

Tema 4 - Forældresamarbejde/forældreforum

I KOLDBY SKOLES SFO: 

  • ER DET VORES MÅL: 
    • at opbygge et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældre som bygger på dialog, respekt, engagement og anerkendelse
  • TILSTRÆBER VI: 
    • at forældrene er positive og tilfredse, samt glade og trygge ved SFO'en 
    • at forældrene har indsigt i deres børns tid i SFO
    • at der er et højt informationsniveau
    • at der er størst mulig involvering og deltagelse af forældre til sociale arrangementer og møder
    • at forældrene har medansvar for barnets tid i SFO
    • at forældrene er aktivt deltagende i udviklingen af SFO'en
    • at forældrene er aktivt deltagende i udviklingen af SFO'en

I KOLDBY SKOLES SFO GØR VI FØLGENDE: 

  • jævnlig kontakt med gensidig orientering om børnenes trivsel og afstemning af forventninger til hinanden
  • forældremeddeleser via Aula og mundtlige beskeder
8

Tema 5 - Overgange og sammenhæng mellem dagtilbud, SFO og skole

I KOLDBY SKOLES SFO: 

  • ER DET VORES MÅL: 
    • at skabe en tryg, sammenhængende og overskuelig overgang mellem dagtilbud, SFO og skole
  • TILSTRÆBER VI: 
    • at børnene oplever skiftet som en naturlig udvikling og en tryg oplevelse
    • at forældrene oplever de er involveret
    • at der er kendskab personalet og institutioner imellem
    • at overleveringen af nødvendige informationer er professionel og kvalificeret

 I KOLDBY SKOLES SFO GØR VI FØLGENDE: 

  • hvert år i september aftales, planlægges og evalueres samarbejdet vedr. overgange og sammenhænge mellem dagtilbud, SFO og skole. 
  • holder informationsmøder for forældrene til børn i kommende skoleintro og 0.kl. 
  • holder overleveringsmøder primært omkring børn med særlige behov. På overleveringsmøderne deltager personale fra SFO og børnehaveklasseleder
  • personale fra SFO besøger børnene i børnehaverne
  • børnene besøger SFO med deres børnehave
  • børnegruppen kommer på kort "prøvedag" inden start, hvor personale fra børnehaverne afleverer og forældrene afhenter
  • fællesaktiviteter og aftaler i henhold til samarbejdet i "Den gode Barndom" med fællesskab omkring besøg i børnehaven, fernisering som afslutning på kunstneruge og store-legedag, hvor også 0.kl. og skolevenner er en del af samarbejdet

 

9

Tema 6 - Børn med særlige behov

I KOLDBY SKOLES SFO: 

  • ER DET VORES MÅL: 
    • at alle børn skal ses, høres og mødes med pædagogisk faglig forståelse. For børn med særlige behov skal der især være fokus på støtte i deres udvikling og inklusion
  • TILSTRÆBER VI: 
    • at børn med særlige behov har fokus i overgangen fra daginstitutionen til skole
    • at understøtte børn med særlige behov så tidligt som muligt
    • at der i det daglige pædagogiske arbejde er fokus på en forebyggende indsats for børn med særlige behov
    • at det anderkendes, vi ikke alle er end, og at der er gensidig respekt
    • at vi har udviklet et fælles helhedssyn på barnet i samarbejde med forældre, pædagogisk personale i skoledelen, PPR og andre fagpersoner
    • at der er udarbejdet handleplaner for det enkelte barn med særlige behov

I KOLDBY SKOLES SFO GØR VI FØLGENDE: 

  • vi er opmærksomme på, og understøtter i tæt samarbejde med skolens pædagogiske personale, det enkelte barns trivsel og udvikling
  • når børnene har brug for særlig støtte, omsorg og vejledning i en kortere eller længere periode, tager vi udgangspunkt i det enkelte barns udviklingsmuligheder og ressourcer
  • vi samarbejder og udarbejder handleplaner med relevante faggrupper og samarbejdspartnere
"Det bedste du kan gøre,
er at være smadder god
til at være dig"
Radiserne

Jeg tror på, at DU er fantastisk. Ikke fordi du gør, men fordi du ER.
10

Tema 7 - Sprog og læsning i et fritidsperskektiv

I KOLDBY SKOLES SFO: 

  • ER DET VORES MÅL: 
    • at understøtte, stimulere og skabe rammen for børnenes udvikling af sprog- og læsefærdigheder
  • TILSTRÆBER VI: 
    • at udvikle børnenes kompetencer gennem motivation, samvær, leg og fortælling
    • at tilbyde både selvvalgte og voksenstyrede aktiviteter
    • at anvende både analoge og digitale værktøjer
    • at tilbyde en ramme hvor børnene udvikler sig gennem kommunikation med andre, via leg, almindelige hverdagssituationer og i mere målrettede aktiviteter

I KOLDBYSKOLES SFO GØR VI FØLGENDE

  • De voksne er rollemodeller og derfor bevidste om talemåde
  • tilbyder aktivitet på biblioteket hvor børnene både kan læse analogt eller tilgå "skoleprogrammer" og hjælpemidler på deres devices
  • der tilbydes "læsestund" som aktivitet, hvor de voksne læser højt eller laver fortælling
  • forskelligt litteratur er altid til rådighed i SFO og udskiftes jævnligt
  • spiller brætspil og lignende hvor sprog og læsning er inkluderet
11

Tema 8 - Digital teknologi

I KOLDBY SKOLES SFO: 

  • ER DET VORES MÅL: 
    • at brugen af digital teknologi ses ind i et lærings- og trivselsperspektiv
    • at støtte og udvikle børnene i deres digitale dannelse
  • TILSTRÆBER VI: 
    • at børnene oplever inkluderende fællesskaber i brugen af digital teknologi
    • at brugen af digital teknologi er udviklende for børnenes identitetsdannelse og sociale relationer
    • at voksne er nysgerrige og interesserede i børnenes digitale verden
    • at følge og være opmærksomme på den digitale udvikling
    • at guide og sætte rammer for brugen af digital teknologi

I KOLDBY SKOLES SFO GØR VI FØLGENDE: 

  • med udgangspunkt i pædagogiske overvejelser tilbyder vi børnene aktiviteter med digital teknologi. Til aktiviteterne kan de enten benytte deres skole devises eller SFO'ens playstation, WII eller TV. I særlige tilfælde kan brug af mobil evt. også være en mulighed
  • børn og voksne er sammen om aktiviteter med digital teknologi - voksne enten på sidelinjen eller deltagende
  • følger aldershenvisningerne
  • tilbyder aktivitet på biblioteket hvor børnene tilgår "skoleprogrammer" på deres devises
  • via apps koordinerer både læsning, teknologi og bevægelse
  • laver grupper og ugeplan for, hvornår hvilke børn har mulighed for at vælge aktiviteter med brug af digital teknologi
  • ved indkøb af nyt digital teknologi er vi åbne overfor udviklingen og nye muligheder